torsdag den 1. september 2016

Mine nyeste tatoveringer

I dag er det præcis en måned siden, jeg fik lavet mine to nyeste tatoveringer. Lige siden jeg fik mine to første, vidste jeg bare at det ikke skulle være de sidste - og jeg har allerede i tankerne, hvad det næste projekt skal være! Ligesom sidst, vil jeg skrive lidt om grundene til at jeg har fået dem, mht. smerte osv.


"Sometimes you have to fall before you fly" på ydersiden af underarmen
Hvorfor? Jeg holder mine tatoveringer til lidt af et "tema" - de beskriver alle frihed, og at man skal huske på at livet ikke er en dans på roser, men at jeg selvfølgelig nok skal klare den, og bare huske at holde hovedet oppe.
Hvor lang tid tog den? Omkring 15-20 minutter, inklusiv en lille pause.
Hvor ondt gjorde den? 5-6/10 - at min arm skulle ligge i en rimelig akavet position, gjorde det muligvis også lidt mere ubehageligt. Lige omkring albuen, gjorde det en smule ondt, men det var hurtigt overstået.

"Be happy" på underarmen
Hvorfor? Af præcis samme grund som den anden. Jeg vil lige pointere at den ser en anelse skæv ud på billedet - men det må være vinklen, for den sidder altså super straight i virkeligheden!
Hvor lang tid tog den? Max 2 minutter - den er under fem centimeter bred, men selvom den er lille, blev jeg meget chokeret over, hvor hurtigt den var overstået.
Hvor ondt gjorde den? 2/10 - jeg lagde dårligt nok mærke til, at den blev lavet.


Igen er det Rasmus fra Tattoo Art Gallery, der ligger i Grantoftecenteret i Ballerup, som jeg ikke kan anbefale nok! Han er utroligt dygtig og professionel, og sørger virkelig for at man har det godt og er tryg. Jeg glæder mig meget til at han skal lave alle mine fremtidige tatoveringer!

Har I nogen tatoveringer?

16 kommentarer: