mandag den 1. februar 2016

10 struggles of being a girl

1. / Sommer = sæsonen for glatte ben:
Det er død besværligt at gøre i en lille og glat brusekabine, barberskum flyver til højre og venstre og det ender altid ud i 17 rifter og et par missede striber som vil irritere dig grænseløst indtil næste gang. Desuden går der ikke mere end to dage før dine ben føles som ryggen af et pindsvin.

2. / Menstruation er bare ikke sjovt. På nogen måde:
Du har set frem til denne festlige begivenhed i flere måneder, og selvom din menstruation har været regelmæssig i 6 år, beslutter cyklussen sig for at ændre mening og planen om at tage dine nye hvide bukser på GÅR IKKE. Jajaja, det er en naturlig ting - men det gør det ikke til en fornøjelse.

3. / Winged eyeliner:
Jeg har personligt lært at mestre mit højre øje, og hver gang der er en mulighed for et lidt vildere makeuplook så forsøger jeg mig med winged eyeliner - det ender dog altid ud at jeg bliver semi-grædefærdig og holder mig til at fokusere på læberne.

4. / Du kan ikke rigtigt gøre noget, uden at blive dømt for det:
Du er kedelig hvis du ikke er frisk, men du er også ret billig hvis du er lidt for frisk. Du skal ikke spille sund med din palæo-kost og fedtfattige kyllinge salat på Instagram, meeeen du skal også lige vide at pomfritter går lige på sidebenene og du er klam når du gnasker din fedtede burger i dig. Come on, vi kan ikke rigtigt vinde, men det eneste der er at gøre; vær ligeglad med andres mening. Det er på alle måder svært, for hvem kan lide at blive dømt, men det er vel bare sådan landet ligger.

5. / BH'er:
Grrrr - it's a blessing, it's a curse. De får ganske vist dine fordele til at se yndige og fordelsagtige ud, men bøjler der stikker, stropper der strammer og borer sig ned i din skulder, samt irriterende lukninger der gnaver. Desuden; hvad er den rette størrelse? Stropløs? Ekstra støtte? Sportsbh? Blonder? Drenge finder dog aldrig ud af den fantastiske følelse af, at smide bh'en når man kommer hjem - så ærligt, who is the real winner here?

6. / Det perfekte outfit:
Du spenderer flere penge end du burde på tøj, du har nok omkring 11 sorte kjoler i skabet - for "den kan man jo aldrig gå galt i byen med", men når det kommer til stykket sidder de stramme, højtaljede jeans ikke så perfekt som du havde forestillet dig, og du ender i de sædvanlige sweatpants og en løs tee.

7. / Øjenbryn:
Vi er desværre ikke alle sammen født med de perfekte, naturlige skabninger. Øjenbryn kan forme hele ansigtet, og I shit you not - vi bedømmer altid alle andres. Der bliver altid hevet lidt for meget af det ene, de bliver aldrig særlig ens og dit øjenområde ender ud i at ligne en solskoldning.

8. / Bumser:
Jaja, alle får dem. Men det er igen som om de altid venter med at komme, til der er den her begivenhed du har set frem til i meeeeget lang tid. NOT cool.

9. / Dine negle:
Du forsøger ivrigt at få dem til at nå den perfekte længde, men der er altid en der ender ud i at knække så du må klippe hele møget af og begynde forfra. Desuden ser din nylagte manicure kun sød ud i et par dage, før den langsomt begynder at skalle af, men du magter selvfølgelig ikke at fjerne det, så det ender ud i at ligne en værre omgang - for slet ikke at snakke om, hvad det ligner når du ligger neglelak på din højre.... (venstre for venstrehåndede, naturligvis)

10. / Og så er der de der dage:
Hvor alt er galt, hvor man er ked af det - og for det meste bare ikke kan forklare hvorfor.

Et lidt anderledes indlæg fra min side af!
Hvad synes I - og er der noget I kan tilføje til listen?
Bloglovin' | Instagram

18 kommentarer: