lørdag den 16. januar 2016

Opskrift | Ingefærshots

Efter en god, men hård, "første skole-uge" har en weekend med min kæreste bestemt været tiltrængt. I søndags lavede jeg en gang ingefærshots for første gang, da jeg tænkte at mit immunforsvar helt sikkert har behov for et kick til de her kolde og tidlige morgener. Og faktisk er smagen slet ikke så slem som jeg havde troet - når jeg tænker på ingefær, tænger jeg straks på de afskyelige bunker de smider i alle bøtter take-away sushi, som ødelægger de ruller det ligger op ad. Men i "frisk form" er det meget citrusagtigt, og giver blot den varme følelse i halsen bagefter. Dette tager jeg hver morgen, og har kun i tankerne at fortsætte fremover.
Alt du skal bruge er;
150 gram ingefær (evt. mere, hvis du kan lide den stærkere)
4 citroner
Vand
Evt. rørsukker eller honning (det synes jeg ikke er nødvendigt)

1) Skær skrællen af ingefæren og citronerne - bruger du øko citroner, kan du nøjes med bare at vaske dem 2) Skær derefter både citronerne og ingefæren i tynde skiver, smid dem i en gryde og dæk dem med vand 3) Kog det hele i ca. 30 minutter, og lad det efterfølgende køle lidt af 4) Smid det hele i en blender, tilsæt evt. mere vand samt ønskede sødemiddel og blend til en ensartet masse 5) Si det og hæld på flaske - og drik så et shot hver morgen! Kan holde sig op til en måned på køl

Har I prøvet ingefærshots før?

14 kommentarer:

  1. Jeg har ikke lige prøvet det før, men har hørt, at det skulle være super godt for ens krop :D Så det kunne være det skulle have et forsøg!

    www.elinetychsen.com

    SvarSlet
  2. Det lyder lækkert og super sundt :-) måske jeg koge sådan en potion i morgen.
    /Camilla - http://Cfashion.dk/

    SvarSlet
  3. Jeg er ikke så meget til ingefær, men det kunne være de skulle prøves :-)

    byagnesjensen.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg bestemt heller ikke - men kan kun anbefale at prøve ;)

      Slet
  4. Jeg bryder mig ikke om ingefær, men det kunne være at jeg skrive prøve alligevel :)

    Liiivelife.blogspot.dk

    SvarSlet
  5. Jeg har ikke prøvet det endnu, har virkelig overvejet det :P

    SvarSlet
  6. hos min mor smider vi bare ingefær med i saftpresseren, så de ikke bliver kogt. så blander vi ingefær koncentratet med den anden juice, alt efter personlig smag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kunne være man skulle prøve det!

      Slet
    2. absolut dejligt, men noget mere krads end hvis den tilberedes (og kortere holdbarhed) kræver dog en god juicemaskine, som river det... en af dem der får meget saft ud af en gulerod ;)

      Slet
    3. Skal helt sikkert prøves ;)

      Slet