torsdag den 31. december 2015

Best of 2015

I januar fyldte jeg 17 år, hvilket da var meget fint - men intet specielt; jeg ser dog derimod meget frem til at jeg om ikke så længe fylder "the big 18" - derudover var I ret vilde med mine "Hits & Misses" fra 2014, som jeg også har planlagt at gentage i år. Du kan læse/genlæse det lige her.

I februar bloggede jeg om både drømmebil, mine beautywants, jeg fejrede min mors fødselsdag og skrev en del om Valentine's day - men det der stjal jeres hjerter aller mest var disse tre hvide skønheder (hvilket er forståeligt nok) Ingen af disse items er in stock længere, men vil du se hvad jeg ellers havde at sige, kan du læse/genlæse det lige her.

I marts viste jeg to super lækre køb frem - som jeg stadig er utroligt glad for. Begge items var super billige, og de fede cigarette pants er endda stadig på lager - så find indlægget lige her, og find ud af hvor de kan købes!

I april var jeg til 18 års fødselsdag hele fire gange, hvilket var smadder hyggeligt, men jeg er bestemt ikke fan af tømmermænd - så det tog selvfølgelig også en del på kræfterne. Der delte jeg også en opskrift på disse lækre proteinpandekager, som også er en af de mest populære opskrifter her på bloggen - hvilket jeg også nemt kan forstå, for de er så gode, og bliver stadig ofte lavet herhjemme! Læs/genlæs indlægget lige her - det vil du nødigt gå glip af.

I maj gjorde jeg årets mest brugte køb - nemlig disse Stan Smith sneaks. De er desværre ikke lige så hvide længere, men jeg elsker dem super højt, og bruger dem næsten hver dag. Jeg har siden da også købt endnu et par hvide sneakers, men disse vil nu altid være favoritterne - læs/genlæs indlægget her, og find ud af hvor jeg fandt dem billigst.

I juni gjorde jeg et meget vildt og dyrt og lettere impulsivt køb (se hvad jeg snakker om lige her) Desuden blev jeg en meget heldig pige, da jeg endelig kunne offentliggøre til verden at Frederik jeg var kærester - og alle jeres søde kommentarer gjorde mig SÅ glad! Jeg er stadig pisse forelsket og pisse glad - du kan læse eller genlæse indlægget om min nye kærlighed og finde alle disse fantastiske boyfriend jeans her.

I juli var I egentlig både vilde med min vilde skjorte der var smækfyldt med enhjørninger og mine Københavner café-anbefalinger, men hvad der ligger i toppen er indlægget om min søsters 23 års fødselsdag, hvilket også var super hyggeligt! Du kan læse/genlæse det indlæg lige her.

I august deltog jeg i Copenhagen Pride, og det var en af de sjoveste dage jeg længe havde oplevet - aldrig havde jeg mærket så meget god stemning, og det var en fantastisk pride-uge. Min søster havde sin egen vogn til optoget, og her fik min bedste veninde og jeg lov til at være med på. Temaet var "American college party" og vi gik all in som baseball og football spillere (se evt. mit kostume her) I denne måned lavede jeg også et "Du ved du er blogger når..."-indlæg, hvilket I var meget enige i! Du kan læse/genlæse det lige her.

I september var jeg på en hyggelig ferie til Prag med min mor - vi fik brugt en masse penge, spist lækker mad og det var virkelig hvad jeg trængte til. Desuden savlede jeg også lidt over denne lækre kjole - lige nu er den på udsalg, og jeg klikkede den derfor hjem i går. Vil du også have fingre I den, kan du finde den lige her.

I oktober fyldte min kæreste 18 år, og sammen tog vi til Spanien i ferien - det var en super skøn ferie med en masse afslapning, masser af is og drinks ved stranden, og masser af hygge med den lækreste mad. Du kan evt. se en masse billeder fra vores tur lige her. Jeg fulgte selvfølgelig også med i MTV's EMA som blev holdt i Milano - se hvem jeg syntes var bedst og værst klædte i indlægget her.

I november synes jeg selv at der blev smidt en masse interessante indlæg ud - jeg testede både farvede kontaktlinser, pyntede mit værelse med (næsten) 1000 kaktusser og jeg forsøgte mig for første gang med selv at lave flødeboller. Det mest læste - hvilket også er årets mest læste - indlæg er dog mit "Style steal" indlæg af tre af den smukke Gigi Hadid's looks. Vil du se alle looks, kan du læse/genlæse indlægget lige her.

I december lavede jeg selvfølgelig en masse julede indlæg - der blev smidt både opskrifter ud, en masse indlæg med festligt tøj og lækkert lingeri og forleden viste jeg også en af mine smukke julegaver. Det mest læste indlæg i december, og som også er blevet den nye mest populære opskrift, er opskriften på disse søde bamse-småkager. Jeg synes selv de er utroligt søde, og vil du også have opskriften, kan du finde den lige her.

Dette år har været et af de bedste i mit liv, der er sket en masse gode ting for mit vedkommende - og jeg glæder mig så meget til at se hvad år 2016 bringer. Blandt andet fylder bloggen 1 år i starten af januar - eller i hvert fald fylder mit domæne 1 år. Som en lille round-up har jeg her hver måneds mest populære indlæg i dette år, som I evt. kan læse eller genlæse! Jeg håber I får en fantastisk aften i aften, jeg har i hvert fald en masse jeg skal have styr på, da jeg er medvært til en (forhåbentlig) hyggelig nytårsfest - så jeg burde egentlig være på vej ud af døren indenfor 10 minutter, så vi kan få pyntet op og købt de sidste ting ind - men lige nu venter jeg egentlig bare på at min selvbruner tørrer, haha! Pas nu godt på jer selv Godt nytår!

Hvad har været den bedste oplevelse for jer I år 2015?

14 kommentarer:

  1. Har fulgt dig længe, og jeg glæder mig til at følge dig det kommende år også. Dejligt at du har haft en skønt år, samme her ;) Håber vi begge får en masse nye oplevelser!
    Godt nytår <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh mange tak! Og i lige måde <3

      Slet
  2. super fedt indlæg
    godt nytår

    // http://lifestylexblogger.blogspot.dk/

    SvarSlet
  3. Jeg kan ikke rigtig komme i tanke om min bedste oplevelse i 2015, men jeg vil sige, at det ikke betyder, at det ikke har været et godt år.

    Godt nytår :)

    Liiivelife.blogspot.dk

    SvarSlet
  4. Skønt indlæg smukke. En masse gode oplevelser.


    Rigtig Godt nytår! :)

    SvarSlet
  5. Super fint indlæg! Jeg glæder mig virkelig til, du laver "Hits & Misses" fra 2015.
    - Dejligt, at du har nydt år 2015 - håber, 2016 bliver mindst lige så skønt! Rigtig godt nytår, Frederikke <3

    Knus www.blogbysine.blogspot.com :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak søde Sine - håber også år 2016 bliver skønt for dig!

      Slet
  6. Godt indlæg og sjov måde at se tilbage på gået der er gået! :D
    Tror det minde der står klareste var min sommerferie på Sri Lanka

    Katrine
    // http://katrineringbaek.bloggersdelight.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Lyder også som noget af en oplevelse!

      Slet
  7. Du og bloggen har haft et fantastisk 2015. Håber 2016 vil blive endnu vildere. :)
    Er selv januar barn, så januar skal nok blive fantastisk :)
    Xx Blue Ducklings
    Http://www.blueducklings.wordpress.com

    SvarSlet